Nyuddannede faglærte inviteres til Fagenes Fest

21. september 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fagenes Fest Sønderborg er blevet til fordi, vi mener, der skal mere til end et svendegilde. Vores dygtige, faglærte unge fortjener hæder og hyldest fra mange flere end familie og venner, når de får svendebrevet i hånden, skriver arrangørerne.

Der er brug for mange flere unge, som vælger den faglærte vej. Og der er brug for dem i Sønderborg. Der er mangel på unge, som er stolte af deres fag og ved, at en faglært uddannelse er den sikre vej til et gode jobs og en fremtidig karriere. At ingen døre lukkes for fremtidig videreuddannelse, når man vælger et konkret fag. Og at det giver en helt enestående ballast at mestre et håndværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er de faglærte, som helt bogstaveligt bygger vores land, dyrker vores jord og løser uundværlige opgaver i vores samfund.

De kan med rette være stolte, og vi er stolte af dem, skriver Fagenes Fest.

Torsdag den 12. oktober hyldes årets færdigudlærte og virksomhederne bag de uddannede med et brag af en fest på Sønderborghus med underholdning, mad og drikke.

Vi sætter spotlys på de dygtige unge, som Danmark og Sønderborg har brug for.

Arrangementet er gratis.

Tilmelding

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom med til en festlig aften hvor vi fejre alle de færdigudlærte fra 2023, og virksomhederne bag.

Tilmeld dig gratis her: Skriv dine oplysninger i skemaet her på linket.

Bag Fagenes Fest Sønderborg står Sønderborg Kommune, EUC Syd, Gråsten Landbrugsskole, Sosu Syd, UC Syd, Business College Syd – og en lang række af kommunens virksomheder.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...