Kunstnergruppen ’ØHAVSKUNSTNERNE’ inviterer til udstilling i KunstPunkt i Augustenborg med fernisering lørdag den 11. oktober 2025. i forbindelse med udstillingen er der forskellige arrangementer, blandt andet gratis workshop i portrætmaling på ferniseringsdagen.
Ferniseringen starter med åbningstale, hvorefter Jens Koch og Walter Juul afholder gratis workshop i portrætmaling., hvor deltagere selv skal medbringe materialer. Efterfølgende er der ’Artist Talk’ ved Eva Rowley. Dagen efter ferniseringen, søndag den 12. oktober, læser Beth Lehner digte og fortæller om den tyskfødte digter Andreas Greve.
Øhavskunstnerne består af erfarne og nye kunstnere fra Færøerne til Ruhr-området, og gruppen, der har eksisteret siden 1987, byder publikum på spændende samtidskunst. De benytter forskellige kunstarter, og udstillingen indeholder alt fra maleri og skulptur til portrætter, tryk og konceptkunst. Der vil også være gæsteudstillere med grafik og trådmaleri.
Under udstillingen er der desuden mulighed for at opleve videooptagelser af nogle af kunstnernes atelierer, som giver et unikt indblik i, hvordan de arbejder.
I galleriet UNG KUNST vises kunstner Milan Rafael Jakers tegninger, hvor han med prikker fortolker forbindelsen mellem natur og menneskelig bevidsthed.
Ferniseringen finder sted den 11. oktober klokken 13:00 og udstillingen varer frem til den 16. oktober – udstillingen er åben alle dage fra klokken 11:00 til 16:00 i KunstPunkt i Augustenborg. Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















