Økonomiudvalget lægger op til flere nedskæringer

25. maj 2023 Politik

Onsdag kiggede medlemmerne i Økonomiudvalget på sparemuligheder i det kommende års budget og de fik set på de spareforslag, som Social, Senior og Handicapudvalget har til deres budget for i år.

“I udspillet fra Social, Senior og Handicapudvalget er der ingen besparelser, vi synes er fornuftige, men de er nødvendige”, siger borgmester Erik Lauritzen.

“I Venstre er vi glade for, at det er lykkedes at få taget en række af besparelserne på ældreområdet ud. Vi er glade for, at det i fællesskab er lykkedes at skåne demensområdet. Men det ændrer ikke på, at der stadig er en række besparelser, der gør ondt og som direkte forringer serviceniveauet på ældreområdet”, siger partiets politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

På budgettet for 2024 skal der skæres ned for 40 millioner kroner.

“For Venstre er det vigtigt, at der kommer orden og balance i økonomien. Vi har et skrapt fokus rettet med bureaukrati og ændringer, der ikke påvirker den direkte kernevelfærd i vores kommune. Desværre er der efterhånden gennemført en række sparerunder, der har haft betydelige konsekvenser og derfor er det vigtigt, at vi også politisk bliver bedre til helt at tage nogle områder ud og ændre på strukturer i stedet for at køre en ‘grønthøster’ hen over alle områder, så serviceniveauerne generelt forringes på både skole, børne og ældreområdet”, siger Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu beder vi de forskellige udvalg komme med deres forslag – og det ser jo ikke ud til, der kommer en økonomiaftale mellem KL og regeringen. Der bliver ikke lavet en aftale for enhver pris, fordi det er os byrådspolitikere, der skal stå på mål for borgerne””, siger borgmesteren.

Han fortæller, at der i kommunerne mangler 1,9 milliarder kroner.

“For Sønderborgs vedkommende drejer det sig om 25 millioner kroner, plus vores udlæg til corona-håndteringen og vores udgifter i forbindelse med ukrainske flygtninge. Det er henholdsvis 33 millioner og 39,6 millioner”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som en, der som minister selv har deltaget i økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen, så ved jeg, hvilken gyser de forhandlinger kan være – og i år er ingen undtagelse. For der er lige nu alt, alt, alt for få penge på bordet, hvis økonomiaftalen skal kunne dække såvel de stigende priser, inflation og påvirkningerne af Ukrainekrigen, Men mest af alt dække behovet for at vi løfter vores skoler, børne- og ældreområdet og sikrer en ordentlig kvalitet og omsorg. Så kommer der ikke flere penge, så vil der desværre skulle besparelser til – også udover det, der handler om at sikre balance i økonomien i Sønderborg Kommune og relevante ændringer i prioriteringerne. Kommer der ikke flere penge til kernevelfærden i økonomiforhandlingerne, så bliver konsekvensen nedskæringer i kommunerne – også i Sønderborg”, siger Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se med på SønderborgNYT TV der torsdag klokken 20:00 – som optakt til den kommende uges byrådsmøde – har byrådsmedlem Jesper Smaling i studiet, hvor han fortæller om maj måneds økonomiudvalgsmøde.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
30. maj 2023 Erhverv, Sønderborg

Kommunen rokerer i ledelsen

30. maj 2023 Erhverv

Carina Scheelke stopper den 10. juni som HR-chef i Sønderborg Kommune. Det er et ønske om at flytte tættere på børn og børnebørn, der gør, at Carina Scheelke rykker til Silkeborgområdet, hvor hun har fået job som afdelingsleder i Silkeborg Ungdomsskole. Derfor konstitueres Leder af Sundhedscenteret Christina Bakke som ny chef for HR i de […]

Læs mere...