Økonomisk trængte kan få hjælp til varme- og el-regningen

Foto: SønderborgNYT
22. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Folkepensionister og de førtidspensionister, som er tilkendt efter de gamle regler, kan søge tilskud til varmeudgifter som personligt tillæg. Det kan de, fordi regeringen har sat en stor pulje penge af, som skal hjælpe økonomisk trængte med de voldsomt stigende el- og varmepriser.

”Folkepensionisterne opfordres til først at kontakte Udbetaling Danmark og søge om varmehjælp. Hvis de modtager hjælpen i forvejen, så opfordres de til, at få deres varmehjælp genberegnet. Herefter kan de søge om hjælp til betaling af resten via personligt tillæg”, siger Sønderborg Kommunes økonomidirektør, Lisbeth Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Førtidspensionister, som har pension efter de nye regler, og alle andre borgere kan søge tilskud som en enkeltydelse.

”Både personligt tillæg og enkeltydelse kan søges online på borger.dk og kommunens hjemmeside, men der er selvfølgelig også mulighed for at møde op personligt og få hjælp”, siger Lisbeth Hansen til SønderborgNYT og hun tilføjer, at ganske få har søgt.

Når kommunen modtager ansøgninger til varmeudgifter undersøges det om der søges på grund af de stigende priser eller om der er andre årsager.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...