Økonomiudvalget finder fire ekstra millioner kroner til trafiksikringer i Guderup

16. juni 2021 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Igennem rigtigt mange år er der både talt og skrevet om, det skal være mere sikkert at krydse Nordborgvej ved Guderup – og for kort tid siden var opgaven i licitation.

“Det viser sig, at den bliver væsentligt dyrere end først antaget, så nu har Økonomiudvalget godkendt, at der sættes flere penge af, så vi langt om længe kan få gjort det mere sikkert at komme over Nordborgvej”, siger borgmester Erik Lauritzen.

I forhold til budgetteringen er regningen vokset med fire millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Forklaringen er, at det er en tid siden, beregningerne blev lavet og så spiller det også ind, at håndværkerne ikke ligefrem står og mangler opgaver. De har rigtigt travlt og det påvirker oså prisen”, siger borgmesteren.

Der laves en tunnel under Nordborgvej fra Søndergade til plænen ved Egen Kirke med tilslutning til Egen Kirkevej. Den løsning tilgodeser bløde trafikanter fra Guderup, der skal til og fra Egen og Egen Kirke.

Ved Fynshavvej laves et firebenet signalanlæg. Placeringen fastholdes på samme sted som Fynshavvej i dag møder Nordborgvej. Egen Kirkevej lukkes og omlægges for at kunne passere forbi huset syd for Egen Kirke, Egen Kirkevej 3. Der laves en cykelsti langs Fynshavvej og frem til Møllevej.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...