Økonomiudvalget kom hurtigt gennem flere end 20 sager

22. september 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen fortæller, at mødet i Økonomiudvalget i dag, onsdag, gik ret kvikt.

“Det varede under to timer og det skyldes, der ikke var så mange sager, som vi skulle igennem”, siger han.

At der er få sager på dagsordenen skyldes ikke, at politikerne er løbet tør for ideer og virkelyst.

“Det er sidst på året, så det er helt normalt og så spiller det jo også en rolle, at vi snart har valg. Det gør nemlig, at vi ikke kan sætte gang i en masse, som det nye byråd så skal overtage”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige for tiden ser nogle af politikerne alligevel en del til hinanden – oven i købet til sent om aftenen.

“Vi er i gang med budgetforhandlingerne og har netop bestemt, at partierne kan komme med ændringsforslag frem til fredag”, siger Erik Lauritzen og tilføjer, at alle partier stadig er med ved bordet.

Det med nye forslag er ikke en mulighed, som Venstre vil gribe.

“Vi har lagt alle vores forslag til budgettet frem”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

Undervejs i forhandlingerne er han i tæt kontakt med partiets borgmesterkandidat, Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og hvis Venstre forlader forhandlingerne, så skyldes det alene, at de andre partier beder dem om at gå”, sagde Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT tirsdag aften.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...