Økonomiudvalget skal finde sparemuligheder

15. maj 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De politiske udvalg i Sønderborgs byråd har alle haft tilo opgave at kigge på, om der er steder, hvor der kan spares penge gennem den kommende tid.

“Og i Økonomiudvalget har vi også kigget på sparemuligheder”, siger borgmester Erik Lauritzen.

De seneste år er der slanket i den øverste del af den kommunale ledelse.

“Så det bliver ikke dér, vi kan spare, men længere ‘ude’ i systemet”, siger borgmesteren.

Han kan endnu ikke sige noget konkret, fordi mulighederne blot er drøftet og ikke besluttet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal også se på, om der er nogle funktioner, vi kan flytte fra lejede bygninger til bygninger, som vi selv ejer. For eksempel har vi jo det tidligere Misbrugscenter og den tidligere kunstskole, som VUC alligevel ikke købte”, siger Erik Lauritzen. Økonomiudvalget vil også kigge på, om der er funktioner, der kan lægges sammen.

Ansatte i kommunikation går og venter på at se, hvem i deres afdeling, der skal have en fyreseddel.

“I den afdeling skal der skæres”, siger Erik Lauritzen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...