OJ Electronics præsenterede fremtidsplanerne for medarbejderne

Pressefoto: OJ Electronics

Pressefoto: OJ Electronics

28. marts 2023 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Forventningens glæde var ikke til at tage fejl af, da OJ Electronics forleden havde inviteret hele medarbejderstaben til præsentationen af den nye strategi, der de næste tre år skal sætte kursen for elektronikvirksomheden.

Ledergruppen hos OJ Electronics har sammen med en bredere gruppe af medarbejdere brugt det seneste år på at udvikle WIN NXT GEN, som strategien går under, og med det sidste punktum sat, var der tale om en stor forløsning endelig at kunne få lov til at dele den med alle i OJ Electronics, forklarer CEO, Erik Damsgaard i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

”På tværs af hele vores organisation har rigtig mange mennesker lagt kræfter i at sætte retningen for de kommende tre år. Nu er der lagt i kakkelovnen til, at vi kan fortsætte vores fantastiske vækstrejse, og vi har selvfølgelig været enormt spændte på at skulle dele det med alle medarbejderne i OJ Electronics – for det er jo takket være dem, at vi år efter år er i stand til at realisere vores ambitioner”.

Den innovative tilgang skal dyrkes

Strategicafeen blev skudt i gang med en ølkassetale i OJ Electronics’ kantine af Erik Damsgaard, hvor han løftede sløret for ambitionerne frem mod 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elektronikvirksomheden fra Sønderborg vil gå målrettet efter at udvide forretningen i Nordamerika, styrke sine nuværende markedspositioner samt investere i nye forretningsområder.

”Som virksomhed har vi store forventninger til de kommende tre år, og vi er mere end fortrøstningsfulde omkring vores evner til at realisere vores målsætninger. Vi skal i bund og grund fortsætte med at gøre det, vi er gode til – at dyrke den innovative tilgang til det at skabe næste generation af løsninger”, siger Erik Damsgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt fokusområderne i den nye strategi peger Erik Damsgaard på OJ Electronics’ ønske om at styrke sin tilstedeværelse på det nordamerikanske marked – en ambition, der skal realiseres gennem deres succesfulde løsninger til Drives og i tæt samarbejde med eksisterende kunder.

Efter Erik Damsgaards præsentation af den nye strategi blev medarbejderne inviteret ud på strategicaféer. I alt syv var blevet opstillet i dagens anledning, og her stod kollegaer klar til at præsentere de forskellige områder af strategien samt besvare spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilbage i kantinen blev dagen rundet af med konfettiregn og klapsalver efter en afsluttende spørgerunde. CEO Erik Damsgaard glæder sig over dagens forløb og hæfter sig særligt ved medarbejdernes nysgerrighed og interesse.

”Det er i virkeligheden meget kendetegnende for OJ Electronics. Vi har et unikt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og løfter i flok, og det er den opskrift, der gør, at jeg godt tør spå, at vi går tre succesfulde år i møde. På tværs af hele organisationen råder vi over dedikerede og kvalitetsbevidste”.

4. juni 2026 112, Nordborg

Video afslørede bilist efter uheld

4. juni 2026 112

Politiet fik onsdag klokken 11:00 en anmeldelse om et færdselsuheld på en parkeringsplads i Nordborg, hvor en bil var blevet påkørt, hvorefter føreren af den anden bil kørte fra stedet. “Den påkørte bil havde dog videooptagelser fra en Tesla, og her kunne politiet se registreringsnummeret på bilen, der havde forladt stedet. Bilisten bliver derfor kontaktet […]

Læs mere...