Ole Blædel fortæller om dengang hans far var i Gestapos kløer

Ole Blædel, Pressefoto.
Ole Blædel, Pressefoto.
15. november 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I 2002 dør modstandsmanden Gert Blædel, og hans barnebarn Ole Blædel arver en hvid plasticpose fyldt med breve, notater, lydoptagelser samt, ikke mindst, morfarens frihedskæmperarmbind.

Det bliver startskuddet til researchen og gravearbejdet, der nu er mundet ud i bogen ’Et halvt år i Gestapos kløer’. På biblioteket i Augustenborg kan du klokken 17 onsdag den 23. november høre Ole Blædel fortælle hele historien om, hvordan hans morfar under 2. Verdenskrig blev involveret i modstandsbevægelsens arbejde og siden taget af nazisterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gert Blædel blev i 1940 ansat som godsforvalter på Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland. I løbet af 1943 bliver skovene ved godset omdrejningspunkt for modtagelsen af en række våbennedkastninger fra englænderne, der ønsker at støtte den danske modstandskamp. I starten går det godt, men i 1944 blev en lastbil med våben fra godset standset, og Gert Blædels forbindelse til dem afsløres.

Han blev i første omgang sendt til Vestre Fængsel og herfra videre til Frøslevlejren.

Ved juletid i 1944 blev han og en række andre danske fanger overflyttet til den noget barskere Neuengamme-lejr i Tyskland, inden de til sidst ender i arbejdslejren Dalum ved den tysk-hollandske grænse, hvor de blev sat til at slæbe tømmer og grave skyttegrave i den sumpede mosejord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ole Blædels fremstilling af begivenhederne veksler med citater fra morfarens egne optegnelser fra tiden efter befrielsen. Resultatet er en stærk personlig øjenvidneberetning fra nogle af krigens mørkeste timer.

Livet i koncentrationslejrene var præget af sult, sygdom, ydmygelse og korporlig såvel som psykisk terrorisering af fangerne. Det var en daglig kamp for overlevelse, og mange klarede den ikke. Men Gert Blædel gjorde, og han viede efterfølgende en stor del af sit liv til at fortælle om sine oplevelser under det nazistiske rædselsregime, for at ofrene og historien aldrig skulle blive glemt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder en gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...