Om et år skal der gerne være liv i Kongebro Huset

3. april 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byggeriet af Kongebro Huset, som kommer til at indeholde 28 eksklusive ejerlejligheder og bliver nabo til Steigenberger Alsik Hotel & Spa og Videnshuset, går raskt fremad.

Byggeriet har en tidsplan på 18 måneder og går alt vel vil indflytning kunne ske i de første måneder af 2022.

Det er home i Sønderborg, der har stået for salget af lejlighederne og den opgave er løst på bedste vis: Alle lejligheder er solgt.

Lejlighederne bygges af Bitten & Mads Clausens Fond sammen med A. Enggaard A/S og vil være boliger med høj kvalitet på en placering, hvis lige ikke findes for ejerlejligheder i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle lejligheder får rummelige altaner vendt mod Alssund, og lejlighederne på de øverste etager har også private tagterrasser med væksthuse, udekøkken og ’hot tub’.

Allerede forud for første spadestik, var der stor interesse for de flotte lejligheder, så det kan sagtens gå legende let for Merete Lund Brock fra home, når hun skal sælge dem.

“199 peroner har vist interesse og lejlighederne sættes først til salg nu. Og jeg forstår godt at man gerne vil bo her. Kongehuset får den allerbedste placering i kommunen. Tæt på vand, by og skov. Alt er indenfor gå-afstand”, sagde Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond i juni sidste år. Han tilføjede, at det ikke alene er lokale, der er interesserede.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er også nogle fra Vejle, Nyborg og Helsingør, som gerne vil bo her”.

Navnet Kongebro Huset er vagt fordi, huset ligger lige ud for den gamle Kongebro, der efter genforeningen i 1920 blev brugt som anløbsbro for Kongeskibet.

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...