Når One-Eyed Mule igen rammer scenen, bliver det med ny musik, rå følsomhed og masser af americana-energi. Torsdag den 23. oktober 2025 spiller bandet på Sønderborghus, hvor publikum kan glæde sig til sange fra både de tidligere album og den kommende udgivelse.
Bandet, der har hele syv plader bag sig, er kendt for sit unikke mix af pedal steel, akustisk guitar og tekster, der kredser om kærlighedens mange nuancer.
Med Rasmus Dall fra Folkeklubben i front og Uffe Ipsen som musikalsk makker fortsætter One-Eyed Mule den linje, der har givet dem et trofast publikum gennem årene.
Koncerten finder sted torsdag den 23. oktober 2025 klokken 20:00 på Sønderborghus.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















