Sønderborg Handicap Idræt har en del tandemcykler og nogle af dem er i brug på onsdage fra klokken 18 og en time frem – og i aftes var der tre af dem, som blev luftet.
“Som regel er det fem af cyklerne, der kommer ud og trille, men vi kan faktisk mønstre 23”, siger Tage Schmidt, som er formand for Sønderborg Handicapidræt. De handicappede, som kommer på cykleture med en ‘pilot, det er alle nogen, som bor i eget hjem.
“Vi ville gerne have handicappede fra bostederne med, men der er ikke længere nogen, som kan køre dem ind til det tidligere bibliotek på Kongevej, hvor cyklerne holder og startstedet er, så de er afskåret fra muligheden for en ugentlig oplevelse og et dejligt fællesskab”, siger Tage Schmidt til SønderborgNYT.
Han fortæller videre, at tandemgruppen har brug for flere ‘piloter’ der kan være med til at træde i pedalerne om onsdagen. Hvis det har interesse at være med til at give handicappede – og sig selv – en god oplevelse, så skal man bare ringe til formanden på telefon 2065 2323.
Tage Schmidt har været formand siden februar måned og har formået af få løftet medlemstallet til over 80.
Der er bydes på skydning, styrketræning, svømning, bordtennis for blinde og tandem-ture.
















