Oplev en helt særlig aften med Hammerslag-eksperterne

Hammerslag-eksperter. Pressefoto

Hammerslag-eksperter. Pressefoto

16. oktober 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kom med til en helt særlig aften i Sønderborg Teater den 24. marts, hvor du kan møde vært Sofie Østergaard og eksperterne Kirstine Viren og Lars Lyng fra Hammerslag og få et unikt kig bag kulisserne på et af Danmarks mest populære tv-programmer!

Gennem over 30 år har Hammerslag samlet danskerne foran skærmen og skabt fascination med sine spændende boligvurderinger og indblik i arkitektur og boligmarkedet, skriver arrangørerne.

Nu har du chancen for at opleve værten Sofie Østergaard og de karismatiske eksperter Kirstine Viren og Lars Lyng live, når de deler ud af deres viden og konkurrerer om at gætte boligpriser – præcis som på tv. Du får også en sjælden mulighed for at se, hvad der sker bag kameraet: Hvordan udvælges husene, hvad indebærer produktionen, og hvordan er stemningen uden for skærmen? Og selvfølgelig er der masser af sjove fraklip og anekdoter fra optagelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som noget særligt vil eksperterne sætte ord og pris på boligerne samt give en aktuel status på boligmarkedet i netop det område, de besøger. Du får en helt særlig mulighed for at gætte og dyste med i bolig-quizzer og prisgæt, så kom og test, om din viden og dit vinderinstinkt er større end Hammerslag-eksperternes.

Hvorfor er konkurrencen så intens, og hvorfor betyder det så meget at vinde?

Eksperterne fortæller om deres personlige motivation og kampen om at være den bedste i feltet. Det bliver en underholdende og lærerig aften i selskab med det elskede Hammerslag-hold, som du ikke vil gå glip af!

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne finder du på teatrets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...