Oplev H. P. Hanssens berømte tale fra 1918 på tirsdag i Det Lille Teater i Gråsten

29. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

H.P. Hanssen holder i 1918 sin tale fra balkonen på Folkehjem i Aabenraa.

Man havde regnet med, at der nok kom 300-400 mennesker.

Men udenfor stod der 3.000 mennesker.

Hør H.P .Hanssen holder igen sin berømte tale på Det lille Teater i Gråsten på tirsdag klokken 20,00.

Selve talen har forfatter Kaj Nissen skåret noget ned – og moderniseret en del.

Ind imellem talens ord kommer der så mellemspil hvor han ”snakker med sig selv”. Det vil sige, han har sine overvejelser og tanker omkring, hvordan han er endt, hvor han er.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvor er han endt?

Han ender lige der, hvor han véd, at genforeningen er lige om det næste hjørne. Han véd at vi stemmer os hjem til Danmark – for det har han undersøgt – og han véd, hvornår vi skal stemme os hjem. Nemlig om halvandet år.

Alt det har han fuldkommen rede på.

Hvad han ikke helt har rede på er forholdet til konen derhjemme.

Han har hentet meget i rigsdagen i Berlin og han har siddet en del i fængsel, men hvad har han måttet betale for disse ting – til hvilken pris har det været?

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har jo bare sagt derhjemme at disse ting var nødvendige – og det var de.

Men har det været for dyrt betalt?

Billetter kr. 70,00 på www.lilleteater.dk eller 74 65 37 67

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...