Oplev storslået vandlysshow foran hotel Alsik

18. oktober 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Der venter borgere og turister i Sønderborg et smukt syn, når det berømte franske The Magic of Water – Musical Fountain kan opleves på havnefronten i to uger i oktober.

Showet består af en række unikke vandfontæner, der i samspil med lys og musik, danner forskellige bevægelser og rytmer og dermed skaber en overdådig vandballet.

”Vi håber, at Musical Fountain kan være med til at sprede lys og glæde på de mørke aftener”, siger Jes Johansen fra Kultur i Syd i en pressemeddelelse og understreger, at showet er baseret på lavenergi-løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Kultur i Syd, der i tæt samarbejde med bl.a. Sønderborg Kommune, Vores Sønderborg og Universe, der har hentet det smukke show til Sønderborg.

The Magic of Water Musical Fountain er skabt i Frankrig og det musikalske vandshow har været vist over hele verden og har gennem mange år været et fast indslag hvert år til jul ved det berømte kultursted Grand Rex i Paris.

Musical Fountain kan opleves gratis på den store plads foran Hotel Alsik Hotel & Spa i dagene fra den 24. oktober til den 6. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet opføres hver aften hver halve time i tidsrummet kl. 18.00-22.00.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...