Oplev Trio Diversity i slottets riddersal

Trio Diversity. Pressefoto

Trio Diversity. Pressefoto

15. april 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Musikforeningen og Sønderborg Jazzclub kan i et samarbejde invitere til virtuos musik med Trio Diversity. Trioen er på alle måder helt unik. Sammensætningen af to tværfløjter og kontrabas skaber et smukt klangunivers med både dybde og brillans. Med et repertoire blandet af klassisk, folkemusik og jazz bliver det en koncert med konstant varieret, intens og fængende musik. Repertoiret er velvalgt og afvekslende og de to virtuose fløjter får et særligt swing sammen med den ikke mindre virtuose kontrabas.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trioen består af de to klassiske fløjtenister Helene Simonsen og Isabella Hübener samt jazzbassisten Mads Vinding. De har turnéret i ind- og udland og vakt glæde og begejstring hos et stort publikum, skriver Sønderborg Jazzclub.

En koncert med trioen er på en gang uhøjtidelig, glædebringende og på højeste kunstneriske niveau, når musikerne levende præsenterer musik af både J. S. Bach overfor bl.a. svensk og irsk folkemusik. Koncerten spilles i Riddersalen på Sønderborg Slot lørdag den 23. april kl. 16:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan købes billet ved døren.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...