Outdoor i Centrum donerer guidet fisketur til Knæk Cancer-auktion

15. oktober 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når Lene Krag Schmidt torsdag den 25. oktober kl. 19 åbner dørene hos MENs Cut til sin Knæk Cancer-auktion, så kan der blandt meget andet bydes på fire timers guidet fisketur ved en af de alsiske kyster.

“Målet er at fange havørred”, siger Peter Uwe Hansen til SønderborgNYT.

Køberen af turen får sandwich, kaffe og vand undervejs og der stilles lånegrej til rådighed.

De guidede fisketure er populære hos Outdoor i Centrums kunder og deltagerne lægger gerne 2500 kroner for at komme med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Knæk Cancer-auktionen

Den første Knæk Cancer-auktion i MENs Cut blev holdt sidste år, hvor der blev sendt godt 45.000 kroner videre til Knæk Cancer-indsamlingen.

“Det koster 100 kroner at komme ind og billetterne sælges i salonen”, siger Lena Krag Schmidt til SønderborgNYT.

Med i prisen er hyggemusikken, som spillet af Hartmuth Holtz-Söderberg, lækkerier fra Det Sønderjyske Køkken og vin til at skylle efter med.

“Der er rigtigt mange donerede lodder at byde på og det er rigtigt dejligt, der er så mange butikker, restauranter og virksomheder, der bakker op”, siger arrangør Lena Krag Schmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle indtægter fra auktion og billetsalg går ubeskåret til Knæk Cancer-indsamlingen.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...