Overlæge Bente Klarlund fortæller hvordan livsstil og livsindstilling påvirker din sundhed

28. september 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I et klogt og humoristisk foredrag i Alsion den 11. april tager overlæge Bente Klarlund udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker dit immunsystem og din generelle sundhed. Alle råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet, skriver arrangøren.

Du kan selv gøre en masse for at skabe sund balance. Professor Bente Klarlund Pedersen gør i sit foredrag op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Og alle hendes råd er forskningsbaserede.

Glæd dig til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften med en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed.

Billetterne finder du på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...