Oversvømmelse: Sommerhusejer er slet ikke enig med kommunen

Skovmose. Privat foto
Skovmose. Privat foto
5. januar 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

For sommerhusejerne i Skovmose-området er der ingen hjælp at hente fra kommunens entreprenørafdeling i Beredskab Sønderborg, når det drejer sig om oversvømmelser. Og det er der heller ikke for andre grundejere.

Det slog chefen for kommunens afdeling for Vand og Natur fast i går, torsdag:

“Generelt er det sådan, at ansvaret for at sikre fast ejendom mod oversvømmelser fra ekstrem nedbør eller oversvømmelser fra havet, påhviler ejendomsejer selv. Det står klart og tydeligt i såvel lov om offentlige veje som bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse”, sagde Lisbeth Møller Jensen, som er chef for afdelingen for Vand og Natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kommunens ansvar er helt overordnet at sikre fortsat drift af kommunale opgaver. Det betyder, at kommune skal sikre egne bygninger mod oversvømmelse, skilte på kommunale veje der er – eller kan blive – oversvømmet og derudover løse kommunale serviceopgaver, som kommunen løser til daglig”, sagde hun torsdag til SønderborgNYT.

“Vores vandproblemer kommer ikke fra havet som Lisbeth Møller Jensen siger, men fordi det regnvand der opsamles ikke kan komme ud i havet og det er vand opsamlet fra et meget større område end Skovmosen selv”, siger Peder Spek, der har sommerhus på Hyldemose i Skovmose.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun havde dog ret omkringdet med, at vi ingen hjælp ville få og det ser ud til at ligge meget dybt i vores kommune, hvem der kan få hjælp”, siger Peder Spek til SønderborgNYT.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...