Overtjener Gitte Christensen er vild med at arbejde på Hotel Alsik

21. november 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er dejligt at at arbejde et sted, hvor der kommer gode, lokale råvarer ind gennem døren, så tjenerne kan fortælle den gode historie, når de serverer for Hotel Alsiks gæster.

Det siger overtjener Gitte Christensen, der har været på Hotel Alsik siden 15. april

“Jeg har tidligere været ejer af Grill og Café i Løjt Kirkeby, der først blot var grill. Jeg ville mere og lavede også en café helt fra bunden og det gik faktisk glimrende. Men alle mine vågne timer var arbejdstid, så det endte med, at jeg solgte stedet den 1. april og kort efter søgte jeg et tjenerjob her på Hotel Alsik”, siger Gitte Christensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gitte Christensen begyndte som tjener på Sønderborgs nye hotel, men blev ret hurtigt overtjener. Måske fordi Jesper Koch og de andre chefer bemærkede, at hun gerne vil præge huset med sine ideer om rigtig god service.

“Jeg har fået ansvaret for for morgenmadsserveringen og konferencefrokosterne og så laver jeg også ‘morgenholdets’ vagtplaner”, siger Gitte Christensen.

Overtjeneren går ikke bare rundt og holder et skarpt øje med tjenerne.

“Jeg kan rigtigt godt li’ at bestille noget og jeg synes, at som overtjener, så skal jeg gå foran og vise det gode eksempel, give gæsterne den allerbedste service”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

En god tjener

Gode tjenere gør restaurationsbesøg til en skøn oplevelse.

“En dygtig tjener er smilende, lyttende og opmærksom – og kender svarene på de spørgsmål, som gæsten har omkring maden. Og så kan en dygtig tjener altid præsentere den mad, der serveres”, siger Gitte Christensen.

Hotel Alsiks overtjener kan rigtigt godt li’ når der er styr på tingene.

“Og vores chef giver os tid til tingene – og hver sin opgave har sin tid”.

Godt arbejdsklima

Artiklen fortsætter under annoncen

Hotel Alsik er en stor arbejdsplads, hvor der er et mix af mænd og kvinder – og forskellige nationaliteter.

“Vi har det rigtigt godt sammen og jeg er især glad for, at her både er mænd og kvinder. At her er mange forskellige nationaliteter er også interessant og vi lærer meget af hinanden”, siger Gitte Christensen og tilføjer, at morgenholdet er på syv personer.

“Jeg synes, det har været spændende at være med siden april – og vi alle har lært rigtigt meget undervejs”, siger overtjeneren, der bestemt må være morgenmenneske. Morgenholdet møder ind klokken 05:30 – og Gitte Christensen skal køre 45 kilometer, inden hun er ved Hotel Alsik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan også læse om Hotel Alsiks franske køkkenchef HER på LINKET

 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...