Özlem Cekic fortæller om kvindekamp på tværs af generationer og grænser

12. februar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er Özlem Cekic, der skal podiet og drysse glade og også alvorlige budskaber om kvindekampen ud til Sønderborg-kvinderne, når de den 8. marts er samlet på Hotel Sønderborg Strand, hvor Kvindedagen markeres med en såkaldt Ladies Night.

Özlem Cekic Özlem er født i Tyrkiet i 1976.

Hun er opvokset på Vesterbro i København og er uddannet sygeplejerske og har arbejdet med psykisk syge og socialt udsatte.

Hun har også  siddet i Folketinget for SF fra 2007 – 2015.

International kampdag

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 8 marts er Kvindernes Internationale Kampdag – og Özlem Cekic vil bruge sin taletid på at fortælle om tre generationers kvindekamp.

“Jeg vil fortælle om min bedstemors kamp i en tyrkisk by og min mors kvindekamp som kurdisk gæstearbejder og så min egen som dansk kvinde”, siger Özlem Cekic til SønderborgNYT.

“Kvindedagen er også en dag, hvor vi skal glæde os over de resultater, der allerede er her. Kvinder fik med retten til fri abort lov til at bestemme over egen krop, vi har ret til at arbejde og ret til ligeløn”, siger den tidligere folketingspolitiker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal huske at glæde os over rødstrømpernes kamp, selvom vi har en tendens til at glemme det gode og fokusere på de skridt, der endnu ikke er taget”, siger Özlem Cekic.

Altså skal kvinderne ikke se frem til en ren tordentale.

“Vi skal både grine og græde os gennem en -mest af alt sjov – aften. På tværs af generationer og etnicitet”, siger Özlem Cekic.

Gode sponsorer hjalp

Kvinderne i Kvindekomiteen, som står bag Kvindedagen i Sønderborg, er glade for, at Sønderborg Kommune, Linak og Hotel Sønderborg Strand gør det muligt, at den populære kvinde, Özlem Cekic, kommer til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag veninderne med

Hvis du – og veninderne – har lyst til en anderledes oplevelse fredag den 8 marts, så kan I tilmelde jer Kvindedagen via MobilPay 202691.

Foto af Özlem Cekic er taget af fotograf Jens Ulrich

Læs mere om Kvindedagen HER

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...