På fredag genåbner Henning Petersen sin Fredagsbar i Grand Café

Grand Café-værten Michael Holm og Henning Petersen. Foto: Ole Kæhler
Grand Café-værten Michael Holm og Henning Petersen. Foto: Ole Kæhler
1. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På fredag kan du tage i Fredagsbar på Grand Café på Rådhustorvet i Sønderborg – og naturligvis er det Henning Petersen, der står i baren.

“Fredagsbaren vil være åben fra klokken 15 til 19 og jeg vælger hvilken gin, der skal nydes. Efter klokken 19 kan man spise i cafeen eller gå videre”, siger Henning Petersen, som flere husker fra Vinspecialisten, hvor han også havde Fredagsbar.

“Der er flere, som har efterlyst Fredagsbaren og de mente også, det var på tide, jeg begyndte at lave lidt igen”, siger han og fortæller videre, at der hver fredag prøves en ny gin-tonic. Konceptet er enkelt – man kommer indenfor og nyder et glas gin eller to og hygger sig sammen med de øvrige gæster, der fik samme idé.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det bliver meget afslappet og uformelt”, siger Henning Petersen til SønderborgNYT.

Værten på Grand Café, Michael Holm, laver nogle små snack-anretninger, som gæsterne kan købe og han er klar til at tage mod bestillinger, hvis der er nogle, som vil blive i cafeen og nyde aftensmaden.

Tanken er, at der også skal laves vin-, glas, og gin-arrangementer i selskabslokalet på Grand Café.

“Lokalet er her jo og Henning Petersens arrangementer er allerede kendt, så de kommer til at køre igen”, siger Michael Holm.

1. maj 2024 REGIONALT, Samfund

Klokken 12 hyler sirenerne og det gør mobiltelefoner også

1. maj 2024 REGIONALT

Den første onsdag i maj tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener og det er anden gang, at alarmen også bliver testet på nyere mobiltelefoner. Det sker klokken 12.00, når sirenerne lyder med ‘Fare-signalet’, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger hurtigt og falder langsomt, og der […]

Læs mere...