På Hjørnet – ny butik med antik, retro og genbrug

1. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 15. februar åbner ‘På Hjørnet’ på Løngang 29. En 100 m2 stor butik fyldt med antik-, retro- og genbrugsvarer. En helt unik oplevelse for dig som elsker loppemarkeder og antikke genstande.

Der vil komme nye varer på hylderne hver dag og du kan for eksempel finde teaktræmøbler, kongelige figurer, sølvsmykker, designerlamper, retrolamper, glas, nips, gamle Anders And-blade, LP’er, reklameeffekter og mange flere ting, skriver På Hjørnet til SønderborgNYT.

Tanken om at købe brugt i stedet for nyt tiltaler mange mennesker, som ønsker at leve mere bæredygtigt. Men udover at være miljøvenligt og billigt, kan man finde nogle virkelig gode fund på loppe-og genbrugsmarkeder. Brugsgenstandene er fyldt med historie og kultur og kan på denne måde få et nyt liv i et nyt hjem og være med til at give hjemmet en unik charme.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘På Hjørnet’ er en del af Gamlefund.dk og Borydningsyd.dk, som har 1200 m2 lager/showroom og kontor på Løntoft i Ragebøl.

Vi åbner nu en detailbutik i centrum for at tilbyde alle borgere – samt turister i Sønderborg og omegn en mulighed for at opleve vores antik- , genbrugs- og retroverden.

Onsdag, torsdag og fredag er ‘På Hjørnet’ åbent fra klokken 12 til 17:30 og lørdage fra 10 til 14.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...