På lørdag er der Børnefestival i Blans

8. maj 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag mellem 10.00-13.00 slår Eckersberg Børneunivers i Blans dørene op for årets Børnefestival med et stjernespækket gratis program. I første omgang var det planlagt, at Onkel Reje skulle optræde til festivalen, men fordi alle hans koncerter er blevet aflyst af DR, er programmet ændret, så der kommer ikke mindre en fire kendte kunstnere.

Der er blandet andet gratis forestilling med den kendte og dygtige bugtaler, Sine og hendes frække dukker, og efter forestillingen er der mulighed for at møde Sine og tale med dukkerne. Pindsvinet Børste fra DR, som mange børn kender og elsker besøger ligeledes festivalen. Børste hilser på børnene, giver krammere og der er selvfølgelig mulighed for at blive fotograferet med Børste. Til de lidt ældre børn kommer youtuberen Moller. Mange kender ham for hans sjove videoer og store fanskare. Der er mulighed for at blive fotograferet med Moller eller få hans autograf. Som familie under Børnefestivalen kommer man også til at møde ballonklovnen Mikkel, der tryller ballondyr frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er anden gang at børn og voksne på Eckersberg Børneunivers er vært for en festival til og for børn. Vi er stolte af, at vi i fællesskab kan løfte så stort et arrangement. Sidste år blev vi besøgt af 600 personer der havde lagt vejen forbi Blans for at se Sigurd Barrett optræde og hygge sig ved alle de gratis aktiviteter”, siger Eckerksberg Børneunivers’ ledere, Silke Steffensen og Marianne Bunde, i en pressemeddelelse.

Skolens ældste elever fra 5. til 9. klasse, forældre fra børnehaven og skolen og de ansatte står i fællesskab for arrangementet, hvor man ud over at møde de kendte kunstnere kan prøve forskellige gratis aktiviteter. Der kan bl.a. prøves kæphesteridning, ansigtsmaling, bål, vandraketter, tarzanbane og meget mere. Der er mulighed for at købe lidt spiseligt, og tager man et tæppe med, kan man som familie finde et hyggeligt sted på sportspladsen og høre skolens elever optræde med musikbands.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er støttet af Nordea-fonden og flere lokale virksomheder. Det er vigtigt, at vi også i yderområderne kan tilbyde børn god børneunderholdning, samt vise at der også udenfor de større byer er mulighed for gode børnefællesskaber. Vi værdsætter, at Nordea-fonden støtter os, så vi kan lave et gratis arrangement, der giver alle børn lige mulighed for at få adgang til kulturoplevelser”, siger de to skoleledere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...