På lørdag er der ringridning i Sundsmark

Ringridning. Foto: Ole Kæhler
Ringridning. Foto: Ole Kæhler
18. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sundsmark Ringriderforening har lørdag den årlige ringridning som er nr. 37 i rækken. Det skulle faktisk have været for 39. gang i år, at der er Ringridning i Sundsmark – men Coronaen satte en stopper for ringridning i 2020 og 2021.

Der er start kl. 11.00 hvor rytterne mødes på det grønne område ved Stationsvej 57, skriver Sundsmark Ringriderforening i en pressemeddelelse.

Efter velkomst og uddeling af 5,10,15, 20, 25 og 30 års medaljer til flere end 30 trofaste ryttere, starter optoget kl.11.30 med Sønderborg Garden i spidsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Optogets rute går ad Stationsvej, Rådyrvej, Brombærhegnet og videre ad Borrevej til festpladsen ved kolonihaverne, hvor ridningen starter kl. 12.00, og der rides i seks galger.

Ringridningen forventes at slutte med præmieuddeling kl. ca. 18.30.

På festpladsen er der slikbutik, isbod, hoppeborg, og der vil også være lokale salgs- og kramboder på pladsen.

I ringriderteltet er der musik hele lørdag eftermiddag, Sønderborg Garden giver koncert på festpladsen efter optoget, og der kan købes øl og vand samt ringrider pølser til overkommelige priser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er som sædvanlig gratis adgang til pladsen, som hvert år besøges af et stort antal gæster.

De seneste år – inden Corona – har rytterantallet ligget på omkring de 100, og vi håber på mellem 80 til 100 ryttere.

I Sundsmark rides der alle mod alle og der er præmier til alle ryttere.

”I Sundsmark er vi optimister – vi håber og tror på et rigtig godt ringridervejr og en rigtig hyggelig dag for såvel hest som rytter og publikum”, siger formand Preben Sievertsen.