På mandag er det slut med Corona-frisuren

17. april 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Regeringen er, sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet, torsdag aften blevet enige om at åbne op for blandt andet liberale erhverv.

På baggrund af rådgivning fra sundhedsmyndighederne har regeringen fundet det sundhedsmæssigt forsvarligt at udvide den første fase af en kontrolleret genåbning. Det oplyser Statsministeriet.

Der er som led i indsatsen mod COVID-19 indført et midlertidigt forbud mod frisører og visse liberale erhverv ligesom der er indført et midlertidigt forbud mod at foretage praktisk køreundervisning i skolevogne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forbuddene ophæves med virkning fra mandag, så de omfattede erhvervsdrivende igen kan åbne deres lokaler for kunder, ligesom der kan foretages praktisk køreundervisning i skolevogne.

Også domstolene opfordres til at genåbne med henblik på hurtigst muligt at kunne gennemføre flest mulige sager. Samtidig vil Familieretshuset åbne for gennemførelse af børnesamtaler og overvåget samvær som helt specifikke børnerelaterede kritiske aktiviteter.

I takt med at det vurderes sundhedsfagligt forsvarligt, påbegyndes gradvist indkaldelse til afsoning i kriminalforsorgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil blive gennemført en delvis genåbning af forskningslaboratorier for forskere og studerende, så der bl.a. bliver mulighed for at fortsætte og afslutte post doc- eller PhD-forløb samt videreføre forskningsforsøg og forskningsprojekter, som ellers går tabt.

Partierne vil i næste uge fortsætte forhandlingerne om genåbningens fase 2 og yderligere faser med henblik på, en plan for Danmarks samlede vej ud af Coronakrisen. Målet er at skabe klarhed for hvornår yderligere restriktioner kan ophæves og under hvilke vilkår.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...