Onsdag bliver de første plejehjemsbeboere vaccineret

27. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Den nationale strategi for vaccinationer er, at kommunerne med højest Corona-incidens får mulighed for at vaccinere først.

”Vi har desværre det højeste incidenstal i Sønderjylland. Men når det er sagt, er jeg utroligt glad for, at vi kan komme i gang med at vaccinere og dermed tage hånd om vores svageste borgere på plejecentrene og det personale, der er tæt på dem i hverdagen”, siger formand for Social- og Seniorudvalget Preben Storm i en pressemeddelelse.

”Det er også meget positivt, at stort set alle beboere og rigtig mange medarbejdere har sagt ja tak til vaccination. Så kan vi dæmme op for både sygdom og bekymring”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved første leverance vil der være 550 doser vaccine til rådighed for vaccination på plejecentrene i Sønderborg Kommune. Det er regionen, der står for fordelingen af vaccinerne og det er praktiserende læger, der vaccinerer.

Onsdag bliver der vaccineret på Gråsten Plejecenter, Dybbøl Plejecenter og Center for Korttidspladser. Alle steder vil beboere og de medarbejdere, der er på arbejde og har sagt ja til vaccination, blive vaccineret.

Når næste sending af vacciner kommer, så følger plejecentrene Tandsbjerg, Mølleparken og Broager, hvor medarbejdere har været i hjemmeisolation, men ikke i kontakt med beboere eller kolleger. De resterende fire plejecentre kommer sidst, medmindre nye smittetilfælde påvirker rækkefølgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forventningen er, at man er færdig med at vaccinere på plejecentrene i løbet af januar, men det afhænger af, hvor store de næste vaccineleverancer er.

Vaccinationscenter

Medarbejdere på plejecentrene, som ikke er på arbejde på vaccinationsdagene, vil blive tilbudt vaccination i et vaccinationscenter. Region Syddanmark planlægger at åbne et sådant center på Ellegårdvej fra mandag den 4. januar. Vaccinationscentret kommer til at ligge i tilknytning til regionens store testcenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i dag er lederne på plejecentrene i fuld gang med at planlægge vaccinedagen og med at orientere beboere, pårørende og medarbejdere om de forestående vaccinationer.

Sideløbende med, at vaccinationerne begynder, vil der foregå et arbejde med at udpege de grupper, som efterfølgende skal indgå i vaccinationsprogrammet: Flere sårbare borgergrupper, frontmedarbejdere inden for sundhed og omsorg samt medarbejdere, der varetager øvrige kritiske funktioner i kommunen.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...