På skibet Aurora fik politikerne øjnene op for Lillebælts tilstand

12. november 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forskningsskibet Aurora ligger ved Multikulturhuset og det er her for at undersøge og formidle havets biologi og tilstand til skoleelever og offentligheden. Ombord på skibet er forskere, biologer og formidlere fra projekt Hovedet i havet, og de har sammen med de lokale naturvejlederne arrangeret en masse aktiviteter i Sønderborg.

”Vi ved, at havet omkring os er presset og lider. Det prøver vi at fortælle til nogle mennesker, som kan brede budskabet ud. Og her torsdag aften er det byrådspolitikerene, som vi har på besøg. Vi får også besøg af 18 skoleklasser”, siger naturcenterleder Andreas Hermann til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag aften lyttede byrådsmedlemmerne til en fortælling om, hvordan det står til med Lillebælt og Augustenborg Fjord.

“Det ser ikke så godt ud og blandt andet er der iltsvind”, siger Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti. Hendes partifælle, Christel Leiendecker, bemærkede hvem en af ‘synderne’ er.

“Landbruget står for 50 procent af den forurening, som er i Lillebælt og Augustenborg Fjord”.

“Og det skal vi se på i Byrådet, så vi kan få rÅbt Christiansborg op”, siger Gerhard Bertelsen, som også er fra Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock fra Socialdemokratiet er glad for, at han var ombord på skibet og høre om forholdene under havoverfladen.

“Når vi går en tur ved Alssund eller ved stranden, så ser alting jo fint ud og så tænker vi ikke nærmere over, hvordan der mon ser ud på havbunden”, siger han.

“Så jeg synes, det er vigtigt at børn og alle andre får at se, hvordan de ting, som vi gør, virker på vores miljø”.

Efter at blive oplyst om vandenes ‘helbred’ skulle politikerne lave deres egen mad af råvarer, som kommer fra blandt andet vandet omkring os.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag, fredag, inviteres offentligheden med ombord på skibet. Fra kl. 16.30 til 19.00 vil det være muligt at møde formidlerne fra Hovedet i havet, Foreningens Alsstenrev, Den Blå Kolonihave og Naturvejlederne Sønderborg. De vil alle lave spændende formidling om havets, dets ressourcer og tilstand. Kl. 16.30 – 17.30 vil der ombord på skibet være musik med bandet Total hip Replacement og mulighed for at få en øl eller vand.

Du kan SE BILLEDER HER .

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...