På søndag er der Åben Ø på Kegnæs

Kegnæs Fyr. Privat foto
Kegnæs Fyr. Privat foto
27. maj 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er blevet en tilbagevendende begivenhed med Åben Ø på Kegnæs den første søndag i juni. Så der er god grund til at tage på udflugt til Kegnæs søndag den 2. juni, bane sig vej gennem kitesurfere og badegæster hen over Drejet mod det smukke fyrtårn og videre ud på denne kønne halvø for foden af Als.

Følge de små flag med Kegnæs-logoet og smutte ind hist og pist til den ene oplevelse efter den anden: Gamle fly og maskiner hos Mattias, gallerier, Ejnars Rosenhave; Musses Museum, besigtige brandbilen og tage en snak om livet som frivillig brandmand over grillpølsen, opleve jægeren flå et rådyr og få serveret godbidder af dyrekød direkte fra grillen, bueskydning, kreativiteter for børn i Café Galleri Ginkgo, Wine, Coffee and more er åben, sommerjazz og meget, meget, meget mere, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så vrimler det med lopper, antik og genbrug ved små boder med værktøj, haveredskaber, fiskegrej, porcelæn, tøj, legetøj, bøger, planter, lamper, antikfund og meget mere.

Det er mellem klokken 10 0g 16 Kegnæs sætter flagene og byder velkommen til en skøn dag.

17. juni 2024 Augustenborg, Erhverv, REGIONALT

Regionsrådsudvalg holder skarpt øje med Alles Lægehus i Augustenborg

17. juni 2024 Augustenborg

Navnet ‘Alles Lægehus’ dækker over en millionstor sundhedskoncern, der blandt andet hjælper privatpraktiserende læger med det praktiske – papirarbejde, medarbejdere og it – mod at få størstedelen af de penge, klinikken tjener og altså retten til at sætte sit navn på hoveddøren til lægeklinikker, som har været i udbud. “Der er især i de områder, […]

Læs mere...