På søndag går Flat Bob på jazzscenen i Sønderborghus

Trioen Flat Bob spiller i Sønderborg Jazzclub. Pressefoto

Trioen Flat Bob spiller i Sønderborg Jazzclub. Pressefoto

30. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Er du til orgeljazz med afsæt i funk, blues og soul, og er du vild med hammondorgel trakteret af Jimmy Smith og Dan Hemmer, så er du helt sikkert også til Flat Bob, der har Chris Falkenberg fra Sønderborg med på trommer. Flat Bob er en dansk-norsk trio, der udover Chris Falkenberg består af hammondorganist Gunnar Sjur Ringøen og saxofonist Christoffer Gausdal Find.

På søndag kl. 15 spiller Flat Bob på Sønderborghus. Det er den fjerde koncert i Sønderborg Jazzclubs koncertrække dette efterår med de seks kunstnere, der er med på den albumudgivelse, der markerer jazzclubbens 70 års jubilæum i år, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trioen er dannet i Esbjerg, hvor de alle tre har gået på Syddansk Musikkonservatorium. Den spiller en blanding af egne numre og covernumre, men spiller aldrig et nummer på helt samme måde. Legen og spilleglæden på scenen er nemlig vigtig for de tre musikere. Når der spilles live er humøret helt i top, og det finder altid vej til publikum. Det ved mange i Sønderborg, hvor de har spillet flere gange.

Flat Bob har de senere år turneret flittigt i Danmark og Norge på lokale jazzscener og forskellige festivaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med Sønderborg Jazzclubs 70. sæson er der udgivet både en LP og CD med de musikere, som spiller i løbet af efteråret. LP og CD kan købes til koncerterne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...