På søndag startes motorsavene ved årets WoodSculpture

WoodSculpture-pladsen. Arkivfoto: Ole Kæhler

WoodSculpture-pladsen. Arkivfoto: Ole Kæhler

11. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Træskærersymposiet WoodSculpture offentliggør nu navnene på de otte billedhuggere, der 16. – 21. juni vil forvandle otte træstammer til kunstværker. Kunstnerne kommer fra fire kontinenter, Asien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Alle deltagere er rejseklar, så nu venter der vanen tro en spændende uge på kajen foran Sønderborg Slot.

WoodSculpture er for længst blevet et tilløbsstykke for både borgere og gæster. Ofte kommer folk dagligt for at se, hvordan det går med arbejdet. Når ugen er ovre, bliver de færdige kunstværker fragtet til parken ved Augustenborg Project. Her vil de stå samlet frem til 16. september. Derefter kommer skulpturerne hjem til deres modtagere, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

WoodSculpture har siden 2012 været en årlig begivenhed – med coronasommeren 2020 som eneste undtagelse. Det er et samarbejde mellem Uwe Wolffs Fond og Sønderborg Kommune.

Man kan læse mere om WoodSculpture på woodsculpture.dk

WoodSculptures kunstnere og skulpturmodtagere

Jessica Cheng, Costa Rica: “Dance it out”

Modtager: Dykkerklubben Poseidon, Nordborg

Niels Rahbæk, Danmark: “Dansen”

Modtager: Christianskirken, Sønderborg

Soheyl Bastami, Canada: “The Journey”

Artiklen fortsætter under annoncen

Modtager: Cormall, Ragebøl

Zhang Yuchuan, Kina: “Distance”

Modtager: Udviklingsforum Nordals, Lommepark, Nordborg

Kamilé Krasauskaité, Litauen: “Cairn”

Modtager: Skodsbøl Landsbylaug

Martijn Smits, Holland: “Slentre – Speed Up, Slow down”

Modtager: Høruphav Brolaug

Anne Kragh, Danmark: “flow ”

Modtager: HAN Landsbylaug

Sinem Demir, Tyrkiet: “Adar”

Modtager: Sandbjerg Gods

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...