På tirsdag begynder den historiske ringridning

I år er rytterne i helt nysyede kostumer. Pressefoto

I år er rytterne i helt nysyede kostumer. Pressefoto

26. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den historiske ringridning ved Sønderborg Slot begynder den 2. juli klokken 17 og fortsætter hver tirsdag frem til og med den 6. august. Oplevelsen tager cirka en halv time og efter ringridningen er det muligt at klappe hestene og få en snak med rytterne.

Sådan har det været gennem de 25 år den historiske ringridning har været ved Sønderborg Slot. Det er hvert år en af de virkelig populære attraktioner op mod Ringriderfesten i den anden weekend af juli.

Et fasttømret team af dygtige ringridere viser publikum, hvordan ringridning fandt sted i tidligere tider, naturligvis ledsaget af særdeles oplysende speak.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg forventer der kommer mindst tusind tilskuere, når har historisk ringridning”, siger formanden for Ringriderfestens seniorkomité, Hans Struck, i en pressemeddelelse.

Det er en populær turistaktivitet, hvor også Ringriderfestens heroldere er med.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...