På tirsdag kan du høre om Grønlands indlandsis

18. november 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Indlandsisen har ændret Grønlands landskab og gemmer stadig på mange hemmeligheder. På biblioteket i Sønderborg kan du tirsdag den 24. november klokken 19 høre om forskernes nylige fund af meteorkrater under isen, og om den globale opvarmnings påvirkning på indlandsisen – overlever indlandsisen eller er den dødsdømt?

Arrangementet er en livestreaming af et offentligt foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet.

Det skriver biblioteket.

Aftenens foredragsholdere er professor i kvartærgeologi Nicolaj Krog Larsen, Globe Institute, Københavns Universitet og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget er med i serien ‘Offentlige foredrag i Naturvidenskab’.

Her har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.

Du kan stille spørgsmål til forelæseren ved sms eller tweet.

Der kan hentes en gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...