Pårørende til demente får mulighed for at blive aflastet

10. november 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Det kan være en stor belastning for et menneske at leve med en dement ægtefælle, som hver dag “forsvinder” mere og mere i forhold til den, man kendte engang. Oveni denne psykiske smerte er der ofte forbundet en stor fysisk belastning, idet kan som ægtefælle eller partner til en dement ikke bare kan tage hjemmefra.

Dette er baggrunden for, at Sønderborg Kommune nu – med penge fra Sundhedsstyrelsen – iværksætter et tilbud til pårørende til demente om, at de kan aflastes om aftenen. Aflastningen foregår på de fire daghjem i kommunen, som er specialiseret i demens og har en stab af frivillige og fagpersoner, der er klar til at hjælpe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fortæller Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvert af daghjemmene har åbent en hverdagsaften på ugens første fire hverdage.

Tilbuddet kræver ikke tilmelding, og man bestemmer selv, hvilket daghjem man ønsker at komme i – det behøver ikke at være det, der ligger tættest på, hvis en anden dag passer bedre. Madordning eller kørsel indgår ikke i tilbuddet.

Aflastningen kan benyttes fra mandag den 14. november, og daghjemmene er klar til at aflaste mellem kl. 16- og 22 disse dage:

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandage: Mølleparkens Plejecenters daghjem.

Tirsdage: Tandsbjerg Plejecenters daghjem.

Onsdage: Guderup Plejecenters daghjem.

Torsdage: Gråsten Plejecenters daghjem.

12. oktober 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Fremad gør endnu mere for fodboldbørnene

12. oktober 2024 Sport

Sønderborg Fremad har lavet en aftale med Poul Grøn, som er ny børneudviklingstræner i klubben – og skal gøre en indsats for, at børn – på den sjove måde – bliver bedre til at spille fodbold. “Jeg glæder mig til at komme i gang – og det er sjovt i sig selv at se, hvordan […]

Læs mere...