Padborg bliver tilsyneladende nærmeste sted at få en kviktest

22. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det lader til, at sønderborgenserne efter januar sandsynligvis skal til Padborg for at få taget en Corona-kviktest. Testcentret ved Sønderborg Lufthavn lukker med udgangen af januar, fordi testopgaven flyttes til et andet firma.

“Det er ny viden for mig, at der tilsyneladende ikke skal være et kviktestcenter i Sønderborg, men jeg vil gerne sige, at testcentre er noget, som aftales af staten, regionen og det firma, der skal stå for testene”, siger sundhedschef Michael Skriver.

Han fortæller, at kommunen øger test af ansatte i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejecentrene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og som noget nyt vil også løbende teste ansatte i daginstitutioner og på bosteder”, siger sundhedschefen.

På rådhuset sidder kommunaldirektør Tim Hansen og venter på at høre, om ikke der alligevel kommer et kviktestcenter i Sønderborg Kommune.

“Hvis ikke der gør det, så vil vi selvfølgelig reagere”, siger Tim Hansen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...