Pænt mange vil i Brecklings Bogcafé og høre Jeanett Jensen fortælle om sin opvækst

Vivi Brit Nielsen og Jeanett Jensen. Foto: Ole Kæhler

Vivi Brit Nielsen og Jeanett Jensen. Foto: Ole Kæhler

17. januar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Billetsalget til Brecklings Bogcafé med Jeanett Jensen, som skal fortælle om sin selvbiografi, ‘Et mælkebøttebarn giver aldrig op’, går rigtigt godt. Tilsyneladende finder mange det interessant at høre en af de mange, som har brudt den sociale arv, fortælle.

“Det glæder naturligvis bogcafé-vært Allan Breckling, som synes, det er skønt, der er mange, som gerne vil høre Jeanette Jensen fortælle om sin opvækst. Med på scenen er hendes gode bekendte, Vivi Brit Nielsen, der har rollen som interviewer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi lærte hinanden at kende for nogle år siden på cykelholdet Giv Håb”, siger Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT. Vivi Brit Nielsen trådte i pedalerne og Jeanett Jensen var på køkkenteamet.

Jeanett Jensen har skrevet og udgivet bogen  som en slags terapi, hvor det handlede om at sætte ord på alt det, der har gjort hende til den, som hun er. For at kunne gøre det, så måtte hun forholde sig til tingene – og ikke bare skubbe det ‘uhyggelige’ væk.

“Jeanette Jensen har haft en meget svært opvækst, men i stedet for at give op eller brokke sig, så tog imod den hjælp, som kommunen kunne give og hun tog også imod udstrakte hænder fra andre. Det gør, at hun faktisk har et godt liv”, siger Allan Breckling, som opfordrer dem, der har en interesse for socialt udsatte – eller arbejder i det sociale netværk – til at komme i Sønderborghus og lytte til Jeanett Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun er i Brecklings Bogcafé i Sønderborghus den 28. januar klokken 15.

Billetten bestiller du ved at sende en mail på [email protected] eller ringe – ikke sende sms – til Allan Breckling på telefon 5240 6616.

Prisen er 145 kroner.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...