Parret der vandt Nybyggerne i Sønderborg har solgt deres rækkehus

Merete Lund Brock har solgt vinderboligen fra Nybyggerne
Merete Lund Brock har solgt vinderboligen fra Nybyggerne
6. januar 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Reece og Caroline Curran der vandt 2021-udgaven af ‘Nybyggerne’ på TV2, hvor præmien var det hus i Linde Haven, som de selv har indrettet, siger farvel til Sønderborg og sætter kursen mod Odder.

Det fortalte de i starten af december i et opslag på Instagram.

Parret er blevet forældre og de valgte at sætte huset på Linde Haven til salg for at komme tættere på deres familie.

“Huset blev sat til salg på vores hjemmeside den 2. december og det blev solgt for 2,8 millioner kroner på den første fremvisning og det var den 6. december”, siger Merete Lund Brock fra Ejendomsmægler home i Sønderborg. Hun fortæller, at der den 2. december var 18.500, som så oplaget og i løbet af en uge nåede det op på 35.000 visninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ret fantastisk og interessen skyldes ikke ‘kendis-effekten’ fra Nybyggerne. I salgsopstillingen beskrev vi boligen og nævnte ikke, at det er en ‘kendt’ bolig”, siger Merete Lund Brock til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at køberne af rækkehuset faktisk aldrig har set tv-programmerne, Nybyggerne.

Ved salget af de øvrige ‘Nybygger-boliger’ brugte home den kendis-faktor, som rækkehusene havde. Men de blev først solgt efter sporene fra Nybyggerne var slettet og lejlighederne kom til at ligne de fleste andre lejligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Reece og Caroline Curran har indrettet deres lejlighed på en måde, som andre også kan li’ og så er de dygtige håndværkere. Så for første gang i Nybyggernes historie bliver der solgt et vinderhus uden, at det skal laves om”, siger Merete Lund Brock, der jævnligt besøger boligen.

“Når Reece og Caroline Curran ikke er hjemme, så passer jeg deres planter”, siger hun.

Du kan SE BILLEDER HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...