PC-debat: Nordalsskolens brev til forældre

25. februar 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Her er den præcise tekst, som forældre til børn på Nordalsskolen har modtaget:

Sønderborg Kommune har høje ambitioner på IT-området på skolerne.

Det har Nordals Skolen også.

Mere og mere undervisning baserer sig på digitale læremidler, som efterhånden kommer til at afløse bøger og hæfter.

Der er kommunalt indkøbt undervisningsportaler til alle skoler, og Nordals Skolen har yderligere indkøbt portaler, så næsten alle fag har mulighed for at anvende digitale læremidler. Især udskolingen bruger dagligt bærbare computere i stort set samtlige fag.computer

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordals Skolen har besluttet, at afgangsprøverne for 9. årgang skal afvikles digitalt. Det er derfor nødvendigt, at eleverne dagligt har mulighed for træning i de prøverelaterede discipliner. Skolerne har ikke computere nok til alle elever.

Derfor lægger byråd og regering op til, at alle elever medbringer deres egne bærbare enheder. Vi har allerede en del elever, der har deres egen bærbare med, men vi skulle meget gerne højere op i antal.

Der er i øvrigt heller ingen tvivl om, at det vil være en kæmpe hjælp for jeres barn at blive udstyret med en bærbar enhed i et videre uddannelsesforløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har valgt at begynde med 7. – 9. årgang med start 1. maj.

Hvad skal eleven medbringe?

Det er ikke nødvendigt, at det er en kraftfuld, fancy PC. En helt almindelig standardmaskine, som jævnligt er på tilbud, dækker behovet i forbindelse med skolearbejdet.

Vi anbefaler, at den bærbare enhed: Er robust, så den kan holde til transport mellem skole og hjem.  Er så lille og let, at den kan være i en skoletaske 13” eller 15”.

Har lang batterilevetid.

Hvilke programmer skal være installeret?

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle bærbare enheder skal have installeret et opdateret antivirusprogram og have nyeste opdateringer i Internet Explorer 10. Hvis en elevs medbragte pc har virus, spærres elevens UNI-login fra kommunens it-afdeling og kan først genåbnes, når pc´en er renset.computer

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er indgået en aftale med Microsoft om Office-pakken 365, der dækker skolernes pc´er og elevernes egne pc´er. Aftalen giver hver bruger adgang til at hente Officepakken til fem enheder: pc´er, tablets (iPad, Android og Windows ) og Mac.

Det betyder, at der ikke er krav om installering af Office-pakken hjemmefra. Ellers skal den bærbare enhed sådan set bare kunne gå på skolens net.

Sønderborg Kommune har investeret i en elektronisk platform: ”Skolebordet”. Skolebordet ligger i ”skyen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her kan alle logge sig på og arbejde med sine opgaver uanset, hvor man befinder sig.

Opbevaring og forsikring

Det er muligt at leje et aflåseligt skab på skolen for et depositum på 50 kr. som tilbagebetales ved aflevering af nøglen. Med hensyn til forsikring er det familiens egen indboforsikring, der skal dække eventuelle skader på den bærbare.

Vær opmærksom på, at det ofte er nødvendigt at købe en tillægsforsikring, der dækker skader på hjemmets elektronik. Sønderborg Kommune har ingen forsikring, der dækker.

Fællesindkøb Skolen må ikke arrangere fællesindkøb. Det må Sønderborg Kommune heller ikke.

Der er dog ikke noget i vejen for, at en gruppe forældre går sammen og indhenter tilbud fra et firma, hvor man kan lease en pc.

Giver det anledning til spørgsmål, kontakt venligst skoleleder Tine Christensen eller viceskoleleder Frank Andersen.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...