Efter kæmpesuccesen med showet ‘Verden ifølge Pelle’ vender Trine Gadeberg nu tilbage med endnu et onewoman-show, hvor den elskede karakter Pelle igen er i centrum. Fredag den 10. oktober 2025 kan publikum glæde sig til at stige om bord, når ‘Skibet er ladet med Pelle’ lægger til kaj med et humoristisk cruisetogt fyldt med musik, grin og skæve typer.
I det nye show tager Trine Gadeberg publikum med ud på et krydstogt i middelhavet, hvor Pelle har fået hyre som en del af underholdningen. Her får han følgeskab af både velkendte og nye karakterer, der sammen danser, synger og tryller sig gennem en maritim verden, hvor intet er helligt, og hvor sikkerheden ombord står langt nede på prioriteringslisten efter buffet og pool.
‘Skibet er ladet med Pelle’ spilles fredag den 10. oktober 2025 klokken 20:00 på Sønderborg Teater. Billetter kan købes på Sønderborg Teaters hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















