Penge til udviklingsplan skaber glæde i Hertugbyens Udviklingsforum

5. oktober 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Hertugbyens Udviklingsforum har været samlet i Café Downstairs for at holde deres årlige generalforsamling og der var glæde over, at Byrådet har indgået et forlig, som øremærker penge til en udviklingsplan for Augustenborg. Det er også glædeligt, at Hertugbyens Udviklingsforum er tænkt ind i kommissoriet for Masterplanen for Hertugernes Augustenborg 2021.

I Augustenborg afvikler vi ikke – vi udvikler – og det i stor stil, skriver Hertugbyens Udviklingsforum.

Snart bliver det muligt at løbe hele vejen rundt om Lillehav, der er sat penge af til en udviklingsplan for Augustenborg Havn, skolen skaber rammer for nye fællesskaber, vi har cafeer, smuk natur, kunst og en masse events og en positiv og god dialog om et muligt sundhedshus er i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men byen udvikles ikke af sig selv. Der skal handling bag de mange planer og det kræver partnerskaber og samarbejde og ikke mindst et fælles ønske om at gøre Augustenborg endnu mere attraktiv for alle at bo i, flytte til og besøge.

Derfor er vi også ekstra glade for at kunne byde velkommen i bestyrelsen til hele tre nye bestyrelsesmedlemmer: Louise Søndergaard Sørensen, Karen Halskov og Bent Vestergaard. En perfekt kombination af tilflyttere og kendte ansigter, der kommer med ny energi, masser af input og inspiration udefra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med borgere, foreningsliv og kommunen udvikler vi Augustenborg til glæde og gavn for alle, der kommer i vores by.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...