Pengene til ombygningen af Sønderborg Sygehus ligger klar

28. marts 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På mandagens regionsrådsmøde har politikerne besluttet at godkende idéoplæg og finansering af fjerde etape af ombygning af Sønderborg Sygehus til Specialsygehus Sønderborg.

Den fremtidige profil for Specialsygehus Sønderborg kommer i sin endelige form til at rumme:

Medicinsk kræftbehandling: Onkologi – kræftsygdomme – hæmatologi – blodsygdomme – palliation, diagnostisk enhed, smerteklinik.

Visiteret akut medicinsk funktion og behandling af kroniske tilstande: Medicinske specialer, det tværsektorielle samarbejde, demens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planlagt kirurgi og dagkirurgi: Ortopædkirurgiske alloplastikker, øre-næse-halsafdelingen og øjenafdelingen.

Ambulatorietorv – samling af ambulante ydelser og udvikling af ambulant kompetencecenter.

Tværfagligt kompetencecenter for inkontinens og seksuel dysfunktion.

Samarbejde med Sønderborg Kommune.

“Jeg er glad for at vi på mandagens regionsrådsmøde var enige om at sætte gang i fjerde etape af ombygningen af Sønderborg Sygehus til specialsygehus. Der er afsat 194 millioner kroner til udvidelse af øjenafdeling, etablering af funktioner til dialyse, rygcenter, dagkirugiske senge, og sidst men ikke mindst flere p-pladser, som bliver efterspurgt af mange”, siger regionsrådmedlem Tage Petersen fra Venstre..

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er oven i købet meningen, at p-pladserne skal have solceller som overdækning, så de også bidrager til den grønne omstilling. Sønderborg Sygehus blev fornylig kåret som Danmarks bedste mindre sygehus, og med de her tiltag står sygehuset godt rustet til at forsvare positionen”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...