PensionDanmarks syddanske medlemmer fik 3,8 milliarder i afkast i 2017

13. februar 2018 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Region Syddanmarks medlemmer fik over 6,3 milliarder kroner ind på pensionskontoen hos PensionDanmark i 2017. Størstedelen er afkast fra vellykkede investeringer.

101.000 kroner mere ind på pensionsopsparingen. Det kunne et kernemedlem i PensionDanmark på 40-50 år fra Region Syddanmark glæde sig over i 2017.

Sammenlagt har PensionDanmarks over 150.000 medlemmer fra Region Syddanmark fået over 6,3 milliarder kroner ind på deres opsparinger i 2017.

”Pensionsopsparing kan måske virke som en fjern bekymring for alle de sønderjyder og fynboer, der forhåbentlig har mange gode år tilbage i arbejdstøjet. Men forhåbentlig kan de store afkast få flere til at interessere sig for opsparingen og huske at udnytte den medfølgende sundhedsordning, som kan have stor betydning for livskvaliteten både under og efter arbejdslivet”, siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gode afkast på investeringer i bl.a. aktier, ejendomme og grøn energi bidrog mest til sønderjyderne og fynboernes pensionsopsparing med over 3,8 milliarder kroner, mens de resterende godt 2,5 milliarder kommer fra medlemmernes egne indbetalinger.

Alle danskere kan få overblik over deres pensionsordning ved at logge ind på pensionsinfo.dk.

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...