Permahaven skal indvies

Permahaven. Pressefoto

Permahaven. Pressefoto

27. juni 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Efter to år står den bæredygtige have, Permahaven, der er en del af Center for Verdensmål i fuldt flor og er klar til sin officielle indvielse torsdag den 11. juli kl. 14.

Alle interesserede er velkommen til at deltage, og udvalgsformand Tom Hartvig Nielsen forestår den officielle indvielse. Derudover vil Åse Ditlefsen Ferrão, medlem af Permakultur Syds bestyrelse, fortælle om haven og principperne bag permakultur.

Permahaven blev anlagt i 2022 med intentionen om at inspirere til en bæredygtig fremtid. Permakultur er en helhedsorienteret tilgang, der baserer sig på naturens egne økosystemer og bæredygtige principper. Det er en have med flerårige afgrøder, hvor al jorden udnyttes. Det giver mere biodiversitet, binder CO2 og reducerer havearbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det glæder mig, at vi nu efter to år kan indvie den frodige permahave til inspiration for både lokale og turister. Permahaven bidrager til at bevare vores gamle æbletræer fra Sønderborg-området og peger samtidigt ind i fremtiden med dens fokus på bæredygtighed. Derfor hænger Permahaven også naturligt sammen med Center for Verdensmål, der skal inspirere til en bæredygtig livsstil, der er et stort fokus i Sønderborg Kommune”, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Permahaven og Sønderborg Kommune er ved indvielsen vært ved et glas most, snobrød og brombærmarmelade fra haven.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...