Pernille Skipper: Det ser rigtigt skidt ud for Carl Holst

Arkivfoto

Arkivfoto

15. september 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

“Det er ulovligt, moralsk forkasteligt og misbrug af skattekroner, hvis Carl Holst har brugt en regionalt ansat embedsmand til at føre valgkamp for sig”.

Sådan lyder meldingen fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

“Det ser rigtig skidt ud for Carl Holst, hvis jeg skal være helt ærlig. Noget jo tyder på, at der er gået skattekroner til medarbejdertimer, som er blevet brugt i valgkampen, og det må man jo ikke, det er misbrug af det embede, man sidder med, og det er misbrug af skattekroner”, siger Pernille Skipper ifølge TV2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun forklarer, at man skal kunne adskille en personlig valgkamp, det partipolitiske og så det embede man har, som for eksempel minister eller som i Carls Holst tilfælde regionrådsformand. Og noget tyder altså på, at Carl Holst har haft svært ved at lave den sondring, mener altså Pernille Skipper.

Det er ulovligt at bruge penge fra de offentlige kasser til valgkampe.

Det betyder, at ansatte i regionen heller ikke måtte bruge arbejdstid på Carl Holst’s valgkamp og det ser ud til, at en ansat har skrevet læserbreve for Carl Holst og desuden holdt styr på hans valgkampkalender.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmklip fra TV Syd viser Carl Holst i forbindelse med udskrivelsen af valget, beder en embedsmand fra regionen om at håndtere pressen gennem valgkampen. Og det er ifølge TV SYD samme embedsmand, der besvarer sms’er fra pressen.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...