Peter Hansen: Kommunen i totalt knæfald

11. april 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Peter Hansen, Venstre, skriver:

Nedenstående pressemeddelelse er det totale knæfald overfor Danmarks Naturfredningsforening. DN ønsker at rejse en fredningssag. Det kan alle gøre. Men hvorfor de skal behandles som et råddent æg er mig fuldkommen ubegribeligt. DN opfører sig som en stat i staten.

Aftale om Kær Vestermark sikrer Spejdernes Lejr 2017

Peter Hansen ser DN som en stat i staten.

Peter Hansen ser DN som en stat i staten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har givet hinanden håndslag på, at området ved Kær Vestermark fremover skal kunne bruges til forskellige former for rekreative aktiviteter til glæde for borgerne og foreninger, så længe det foregår med respekt og hensyntagen til naturen.

Håndslaget betyder blandt andet, at Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening er nået til enighed om, at Kær Vestermark kan benyttes i forbindelse med Spejdernes Lejr 2017. En beslutning som glæder Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen

Artiklen fortsætter under annoncen

– Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening er jo helt enige om, at der skal passes godt på det naturskønne område på Kær Vestermark. Og jeg er glad for at man i Danmarks Naturfredningsforening har været åben for og indstillet på dialog, på de møder vi har haft om brugen af området. Nu kan planlægningen af lejren gå videre, og her håber jeg på, at Danmarks Naturfredningsforening med deres store ekspertise vil gå med ind i arbejdet, udtaler Erik Lauritzen.

For Danmarks Naturfredningsforening har det vigtigste været, at området ved Kær Vestermark opretholdes som det unikke stykke natur det er, men også at borgerne får mest mulig glæde af området

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er godt tilfredse med, at vi er nået til enighed med kommunen, og at kommunen vil inddrage Danmarks Naturfredningsforening i planlægningen af Spejdernes Lejr 2017. Jeg er overbevist om, at vi med fælles hjælp kan skabe en ramme som både giver spejderne en fantastisk lejr i naturskønne omgivelser, og samtidig sørger for at Kær Vestermark ikke lider skade i forbindelse med arrangementet, fortæller fredningsleder Birgitte Ingrisch fra Danmarks Naturfredningsforening.by9

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks Naturfredningsforening understreger, at foreningen fortsat ønsker en fredning af Kær Vestermark, men at man nu vil sætte sig sammen med Sønderborg Kommune og drøfte hvordan borgerne fremadrettet, både før og efter Spejdernes Lejr i 2017, kan få mest glæde af området og samtidig passer godt på naturen.

– Danmarks Naturfredningsforening har hele tiden sagt og står fast på, at vi ønsker en rekreativ fredning af området – det skal være en fredning, hvor der gives plads til at borgerne kan få glæde af naturen, som for eksempel her med Spejdernes Lejr. Præcist hvad der skal kunne lade sig gøre på Kær Vestermark i fremtiden, det vil vi nu drøfte med kommunen, udtaler fredningsleder Birgitte Ingrisch fra Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, er åben overfor, at kommunen og Danmarks Naturfredningsforening indgår et forpligtende samarbejde.

Skydebrødrene har i årevis brugt skydebanerne på Kær til deres Kongeskydning.

Skydebrødrene har i årevis brugt skydebanerne på Kær til deres Kongeskydning.

– I Sønderborg vil vi gerne passe på vores fantastiske natur og det samme vil man i Danmarks Naturfredningsforening. Jeg er positiv overfor tanken om en løsning, hvor Sønderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening rejser en fælles fredningssag, som kommer både naturen og borgerne til gavn og hvor der er plads til Spejdernes Lejr 2017, fortæller Erik Lauritzen

Kær Vestermark består af både overdrev, mose, søer og skov. Området har været brugt som militært øvelsesterræn for Forsvarets Sergentskole, og blev sat til salg i forbindelse med sergentskolens flytning til Varde i 2014. Der foregår i dag en række aktiviteter på området, som f.eks skydetræning for skytte- og jagtforeninger, hundetræning, natur- og kulturformidling og rollespil.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...