Peter Hansen troede Carl Holsts rådgiver pyntede sig med lånte fjer

Arkivfoto

Arkivfoto

16. september 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem for Venstre, Peter Hansen, skriver:

I mandags postede jeg et opslag på Facebooksiden Politik i Sønderborg om, hvad der er op og ned i sagen om Carl Holsts presserådgiver Christian Ingemann.

Jeg var noget overrasket, da jeg blev ringet op af Ekstrabladet om mit opslag og hvad jeg mente.

Jeg forklarede, at det måtte være spindoktoren, der pyntede sig med lånte fjer, når han mente, at han var personlig assistent og presserådgiver for Carl Holst, mens han var ansat i regionen, da det ellers ikke gav mening med de Carl Holsts udsagn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ekstra Bladet valgte at bringe historien tirsdag.

Jeg blev ret overrasket, da jeg tirsdag fik en opringning fra pågældende Christian Ingemann. Han var tydelig oprevet og truede mig med, at hvis jeg ikke inden for 24 timer dementerede, at han pyntede sig med lånte fjer, ville han anmelde mig til journalistforbundet.

 Nå, men i dag onsdag kan jeg så se et visitkort fra hans tid i regionen. Og der står sør’me, at han er personlig venstreassistent for regionsrådsformanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg har beskyldt manden for at “pynte sig”.

Men det rejser jo unægtelig nogle andre spørgsmål i forhold til sagen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...