Peter Hansen venter på stabilitet i Ukraine

7. marts 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

– Det er total umuligt at forudse, hvor det her skal ende. Vi håber det bedste og frygter det værste. Men det er som om, det hele bare er eskalerende.

Peter Hansen tænker konstant på sin virksomhed og sine ansatte i Ukraine.

Peter Hansen tænker konstant på sin virksomhed og sine ansatte i Ukraine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan siger Peter Hansen fra Sønderborg til dr.syd. Han har omkring 1000 ansatte på sin virksomhed i Ukraine, hvor der er borgerkrigslignende tilstande.

– Virksomhed og ansatte er endnu ikke fysisk truet af konflikten, men den skaber udfordringer, siger han.

Situationen svær at overskue

– Vi er underlagt alle mulige problemstillinger. En meget stor devaluering af valutaen har haft indflydelse på driften. Der er sikkerhedsrisici, afsætningen af produkter og andre praktiske ting, vi skal forholde os til, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle usikkerhederne sidder og lurer i baghovedet hver eneste dag, og de usikre fremtidsperspektiver gør det også lidt sværere at overskue tingene.

Godt på den anden side

Peter Hansen tror den fysiske sikkerhed kan blive truet, hvis russerne rykker langt ind i Ukraine, og han ikke tør tænke på, hvad det vil betyde.

Men på trods af alle problemerne, ser han lyst på fremtiden

– Som jeg har lært Ukraine at kende, får vi det rigtig godt på den anden side. Spørgsmålet er bare, hvornår er vi på den anden side, siger han.