Peter Mads Clausens ønske opfyldes – fredag åbner Hotel Alsiks Julemarked

9. december 2021 Erhverv

Claus Haas Petersen fra CHP Event har travlt med at sætte scenen mellem Hotel Alsik og MultiKulturhuset, så julen kan fejres – og det skal den fra den 10. til den 12. december og igen fra den 17. til den 19. december.

“Min opgave er at komme med boder af den slags, som man også ser i for eksempel Flensborg og i boderne skal der være 35 udstillere, som viser og sælger deres lækre produkter”, siger Claus Haas Petersen.

Han tilføjer, at udstillerne er nøje udvalgt.

“Julemarkedet skal have en kvalitet, som matcher Hotel Alsik”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eventchef Anne K. Bruun Sørensen fortæller, hvor ideen med et julemarked ud for Hotel Alsik kommer fra.

“Den kommer fra Peter Mads Clausen, som sagde til mig, at jeg måtte love ham, at der en gang skulle være et julemarked på pladsen”, siger hun. Og for at holde sit løfte, så fik Anne K. Bruun Sørensen fat i CPH Event, som skal stå for det hele.

“De er blændende dygtige og laver også julemarkeder på Voergaard Slot, Bernstorff Slot, boltinggaard Gods og mange andre steder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bitten og Mads Clausens Plads foran hotellet er ved at blive fyldt med hyggelige træhytter og telte, hvor de forskellige aktører stiller op med alt fra design og smykker til lokale råvarer og lækkerier.

Gæsterne kan nyde gløgg, varm kakao og hjemmelavet bagværk fra Alsik og shoppe lækre produkter hos Alsik Spa. Derudover kan gæster blandt meget andet også møde lokale firmaer som Visselulles Vinbar, Sønderborg Distillery, Honningproducenten Klaus Hviid Petersen, Iskonditoriet og Frøken Fin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alsiks Julemarked er åbent fredag kl. 14-19, lørdag kl. 10-16 og søndag kl. 10-16 samt fredag den 17. december kl. 14-19, lørdag den 18. december kl. 10-16 og søndag den 19. december kl. 10-16.

Du kan SE BILLEDER FRA FORBEREDELSERNE HER .

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
3. februar 2023 Erhverv, Sønderborg

Hansson Erhverv opnår DGNB-certifikat i guld med sandwichpaneler

3. februar 2023 Erhverv

Hansson Erhverv, der udlejer erhvervsejendomme i Sønderborg, tog i slutningen af 2021 første spadestik i en 30.000 kvadratmeter stor udstykning i den nordlige ende af hovedstaden på Als. Den første udlejningsejendom på 3.000 kvadratmeter er netop blevet færdig og Larsen Strings, der er verdens største forhandler af strenge til blandt andet violiner, er flyttet ind. […]

Læs mere...