Siden åbningen i 2019 har Peter Rødsgaard stået i spidsen for Restaurant Syttende. Både restauranten og han selv har udviklet sig siden dengang, men retningen har hele tiden været den samme: at gøre tingene ordentligt, med respekt for det lokale og med fokus på nærhed – både til råvarerne, til holdet og til oplevelsen.
For ham handler mad ikke om teknik eller prestige. Det handler om relationer og om at gøre sig umage – og om at blive ved med at være nysgerrig.
”Vi er ikke færdige, og det skal vi heller ikke være. Det her er ikke en rejse, der har et slutpunkt. Vi bliver hele tiden klogere, finjusterer, opdager nyt. Vi bygger videre. For mig handler det ikke om at opfinde noget for at være smart, men om at gøre det rigtigt. Og gerne bedre, end vi gjorde i går”.
Det er ikke ønsket om at imponere, der driver arbejdet. Det er ønsket om at skabe noget, der er ægte.
”Vi har mange ambitioner. Men det handler aldrig om at nå et punkt og sige: ’Sådan, nu er det perfekt.’ Det handler om at blive ved med at være nysgerrig og blive ved med at ville noget”.
Han lægger ikke vægt på titler, og når han bliver bedt om at sætte ord på sin egen rolle, trækker han lidt på skuldrene.
”Jeg har mange titler, og det er da alt sammen fint, men det siger mig ærligt talt ikke så meget. I bund og grund driver jeg Syttende med et hold af dygtige mennesker. Det er det, det handler om”.
Det, der serveres på Syttende, er skabt med omtanke – og med udgangspunkt i mennesker, ikke bare råvarer. Når tjenerne præsenterer retterne, nævnes det ikke kun, hvad der er på tallerkenen, men også hvem der har dyrket grøntsagerne. Det kan være tomater fra Bjarne eller kartofler fra Jens.
”Det handler om respekt. Folk skal vide, at det ikke bare er noget, der er bestilt hjem uden tanke for, hvor det kommer fra. Der er mennesker bag – nogen, der har lagt tid og kræfter i det, vi står med i køkkenet. Det vil vi gerne anerkende”.
Samarbejdet med dem, der dyrker maden, er en vigtig del af restaurantens identitet. Ikke for at gøre alting selv, men for at forstå mere og gøre sig mere umage.
”Det er jo ikke fordi, vi går rundt og bilder os ind, vi har knækket koden. Vi prøver hele tiden at gøre det bedre. Og vi kan godt blive bedre til at få det mere ind under huden. Ikke bare som noget, vi gør, men som noget, vi er”.
Hans interesse for mad og råvarer går langt tilbage. I barndommen begyndte familien at dyrke grøntsager, og da hans far fik diabetes, blev bevidstheden om madens betydning endnu stærkere.
”Det sidder dybt i mig. Ikke som noget fanatisk. Jeg tror på, at det, vi spiser, betyder noget. Det handler ikke om fanatisme, det handler om bevidsthed. Og det prøver jeg at give videre til min søn også. Han er to et halvt, og vi laver ting sammen i køkkenhaven – selvom det tager tre gange så lang tid. Det er hyggeligt, og han begynder at forstå mere og mere”.
Spørger man, hvad hans egen yndlingsret er, er svaret ligetil:
”Min yndlingsret er helt klart, når nogen laver mad til mig. Det kan være hvad som helst, bare det er lavet med omtanke. Det er det mest luksuriøse, jeg kan forestille mig”.
Og det siger måske det hele. Hos Peter Rødsgaard handler det ikke om at vise sig frem. Det handler om at gøre sig umage. Om at blive ved – og blive ved med at ville noget.
