Peter Thomsen fra tanken i Augustenborg vil i byrådet

14. november 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Augustenborgs ildsjæl, Peter Thomsen, der har tankstationen på Dæmningen vil i byrådet og derfor stiller han op for Venstre.

“Det er jo klart, jeg tænker meget på Augustenborg, når det er her, jeg bor og har virksomhed”, siger Peter Thomsen til SønderborgNYT. Og i Augustenborg er der ikke mange, der ikke ved, hvem Peter Thomsen er, for han har – om nogen – virkeligt gjort noget for sit lokalområde.

“Og jeg blev rigtigt skuffet, da jeg opdagede at kommunen gav Netto lov til at flytte fra Butikstorvet og ud til rundkørslen. Nu har vi bare en enkelt butik, SuperBrugsen, på Butikstorvet”, siger Peter Thomsen. Netto- og Fakta-bygningerne står tomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han glæder sig over, der er gode kræfter i Augustenborg, der arbejder på at få skabt mere liv i byen.

“Vi mangler butikker og så er vores cykelstier mildest talt elendige. Desuden mangler vi en cykelsti fra Ketting til Netto, nu hvor den absolut skal ligge i rundkørslen”, siger Peter Thomsen og tilføjer, at mange fortove skal rettes op.

“Og det er ikke kun Augustenborg, der mangler en hel masse. Det gør man også andre steder”.

Slidsom sjæl

Peter Thomsen har sin arbejdsdag på tankstationen og alligevel fandt han tid til at være formand for Midtals Idrætsforening i hele 17 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og nu er jeg formand for aktivitetsudvalget, hvor opgaven er at skaffe penge til foreningen”, siger Venstres nye mand.

Når der skal arbejdes for at skaffe penge til den lokale idræt, så er Peter Thomsen på banen – og der er en flok frivillige, der trofast tropper op og hjælper til.

“Jeg har mange bekendte og ved jo, at snakker vi om tingene, så lykkedes de”, siger han. Og en enkelt af mange ting, der gavner Midtals Idrætsforening, det er, at de passer Rytterkroen under Ringriderfesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er masser af arbejde, men det giver ganske godt i kassen. Endnu bedre er det at lave en Firserfest i Kultursalen. Så tjener vi på én aften, hvad vi får ind under hele ringridningen”, siger Peter Thomsen.

I øjenhøjde

Peter Thomsen lover, at han bestemt vil være i øjenhøjde med borgerne i kommunen, hvis han får opbakning til at komme med i byrådet.

“Når vi er øjenhøjde, så får vi den ligeværdige samtale, som vi bliver klogere af”, siger Peter Thomsen, der ud over at arbejde for landsbyer og andre “glemte” områder også vil have livet gjort lettere for landsbylaugene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De skal kunne søge penge alene ved at sige, hvad de vil med dem. Frivillige taber modet, når de skal sidde og udfylde komplicerede ansøgningsskemaer”, siger Peter Thomsen.

“Jeg vil også gøre mit til, at der gøres meget mere for frivillige i idrætsforeningerne. Hvis ikke vi havde dem, så var vi på den. Forestil jer, der ikke var nogen, der ville være fodbold- eller håndboldtrænere i de mange klubber”.

Sønderborg Kommune sætter fokus på idrætten, når de mange medaljetagere hædres.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der skal gøres noget ud af de mange frivillige trænere og hjælper. Ganske som man gør for de frivillige indenfor det sociale område”, siger Peter Thomsen.

Flere politikere taler om at lave et Foreningernes Hus.

“Glimrende idé og det kan placeres i Fakta- eller Netto-bygningen midt i Augustenborg”, siger Peter Thomsen.

 

 

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...